Sabbatår i udlandet? Vi har samlet alt, du skal vide.

Drømmer du om en ny hverdag i udlandet?

Lange, lyse dage. Sand mellem tæerne og en iskold forfriskning på firmaets tagterrasse. Gode kollegaer og et spændende job.

Lyder det fristende? Så skal du helt sikkert overveje et sabbatår i udlandet. Du vil ikke fortryde det.

Sabbatår i udlandet billede

Drømmer du om at bryde ud af hverdagens trummerum? Er du mæt af skolegang og lektier? Vi forstår dig!

Nu har du chancen for at give dig selv en oplevelse for livet. Der er ikke nogen, der gør det for dig. Tag ansvar for dine egne drømme og mål med livet.

Måske er tiden inde til at vinke farvel til det trygge og velkendte, og i stedet kaste dig ud på dybt vand og opleve verdenen på ny. Med et sabbatår i udlandet får du en helt, ny start. Du kan blive den bedste udgave af dig selv, hvis du vil.

Intro til sabbatår i udlandet

Hungrer du efter at bytte en triviel hverdag i Danmark ud med sand mellem tæerne, nye bekendtskaber og kolde fyraftensøl på et rooftop? Det forstår vi virkelig godt, og vi kan ovenikøbet hjælpe dig godt på vej.

Her på siden finder du en fuldstændig komplet guide til, hvordan du får et fantastisk år i udlandet med et godt betalt job, nye venner og minder for livet. En helt unik måde at opleve og udvikle sig på.

Måske har du netop færdiggjort en uddannelse? Eller opsagt et job? Så er tidspunktet helt rigtigt til at trække stikket og opleve noget nyt. Vi lover dig, at du ikke kommer til at fortryde det.

Vil du læse mere om, hvad et sabbatår i udlandet er? Så find vores blogindlæg herunder. 

Et sabbatår er det bedste tidspunkt i livet at rejse ud i verden. Her har du færre forpligtelser, intet hus og ingen børn. 

Det handler om dig og du har dine egne grunde. Tænk over, hvorfor du synes det ville være fedt. 

Hvorfor skal du holde sabbatår i udlandet?

Der er en masse gode grunde til at holde et sabbatår med et fedt job i udlandet. Du opnår bl.a. praktisk erfaring, som øger chancerne for at få et fast job, når du vender retur til Danmark.

Du får mulighed for at udvikle dit sprog og kulturkendskab, samtidig med at du får et afbræk fra dagligdagens stress og jag. Du vil udvikle dig både selvstændigt og socialt, og du vil få en masse nye bekendtskaber.

Sidst men ikke mindst er det en superfornuftig måde rent økonomisk at få en oplevelse på. Du behøver ikke at knokle i Danmark i et halvt eller helt år, før du kan begynde at nyde livet.

Hvorfor ikke få et spændende arbejde i udlandet mens du nyder, rejser og oplever?

Vil du have flere gode grunde til at tage et sabbatår udenlands? Så find dem her.

Hvor god skal du være til engelsk?

Hvis du kan forstå og begå dig nogenlunde på engelsk D-niveau, har du absolut ingenting at bekymre dig om.

Men du bliver til gengæld overrasket over, hvor hurtigt dit sprog vil udvikle sig. Så snart at du er landet i din nye hverdag, vil du opleve at føle dig helt tryg i engelsk.

Så hvis du har en drøm om at forbedre dit engelske sprog og føle dig mere hjemmevant på engelsk, så er et sabbatår i udlandet altså den helt oplagte mulighed for dig.

De fleste siger, at deres engelsk er blevet markant bedre efter kun 1 måned i et engelsktalende land – og flydende efter blot 4 måneder. 

Prøv en masse forskelligt, mens du er afsted. Dit sabbatår er ovre, før du aner det!

Hvad kan man lave i sit sabbatår?

I dit sabbatår i udlandet er det oplagt at opleve en ny kultur, se nye destinationer, udvikle dit sprog og finde nye bekendtskaber. 

Du får mulighed for at smutte direkte på stranden, når computeren er klappet sammen. Og det giver en masse frihed til at dedikere dig til nye skills, du måske altid har drømt om at mestre?

Det er helt oplagt at planlægge små ferier og weekendture væk fra din base, så du får det meste ud af dit sabbatår. Måske har du en drøm om at lære at dykke? Eller måske drømmer du i virkeligheden om at bo permanent i udlandet?

Så er et sabbatår en rigtig god mulighed for at blive klogere på det.

Vil du vide mere om, hvilke fritidsmuligheder du har i dit sabbatår i udlandet? Klik på knappen herunder.

Hvad kan man bruge sit sabbatår til?

Et sabbatår i udlandet kan være et rigtig stærkt add-on til dit CV, da det fortæller en fremtidig arbejdsgiver rigtig meget om dig som person. Det viser bl.a., at du er selvstændig og kan klare dig selv. Det viser også, at du kan administrere din egen økonomi, tilpasse dig en ny kultur og vigtigst; at du har mod på at udvikle og udfordre dig selv.

Derudover kan du bruge det til at få en ny start. Måske føler du, at du er vokset ud af din hjemby? Eller måske kæmper du med en sorg? Et sabbatår i udlandet kan være et nyt, friskt pust til en hård eller triviel hverdag.

Mange arbejdsgivere fortæller, at sproglige evner inden for engelsk, er blandt de vigtigste når de ansætter.

Får jeg tid til at rejse og opleve?

Ork, du kan tro ja. 

Det hele handler om planlægning og prioritering. Hvis du allerede nu ved, at der er noget bestemt, du gerne vil opleve under dit sabbatår i udlandet, så anbefaler vi, at du planlægger dit ophold efter det.

Find ud af, hvordan det er muligt ift. eksempelvis økonomi og dit arbejde. Det er skønt at have noget på bucket-listen allerede hjemmefra.

Har du brug for inspiration?

Hvad er der på din bucket list? Tænk over det, og fyld din liste ud med spændende oplevelser – og dit feed med billeder på dine sociale medier. 

Kan jeg ansøge med en ven eller kæreste?

Ja, det kan du sagtens. 

Hvis I er to eller flere, der gerne vil afsted sammen, hjælper vi gerne med at finde jobs til jer alle. Vi kan ikke garantere, at I kan få arbejde samme sted, men vi lytter gerne til jeres ønsker, og gør vores bedste for at efterleve det.

Men hvis du drømmer om et sabbatår i udlandet, og ikke har en kæreste eller ven at rejse afsted med, kan du være helt rolig. Langt de fleste tager afsted selv, og vi garanterer, at du får mange nye kollegaer og venner.

Er din ven ikke klar endnu? Tag afsted på egen hånd og så kan din ven altid ansøge senere – du kan lokke med nogle smukke billeder fra det nye land.

Hvilken type jobs kan jeg få i mit sabbatår?

Det kedelige svar er selvfølgelig: alle mulige forskellige slags. Og det er heller ikke løgn. Men vi vil gerne give dig et konkret svar på hvilke jobs, langt de fleste af vores rejsende ender i.

Det kan eksempelvis være som jobs som:
– Kundeservice Agent
– Teknisk Support
– Kunderådgiver i en bank
– Salgsagent
– Casino Dealer

Vi opdaterer løbende jobs på vores side, og hvis du vil se alle ledige jobs lige nu, så finder du dem her.

Er du usikker på, hvilket job der passer dig bedst? Tjek “Match mit CV” under de åbne jobs. 

Oplevelser for livet er guld værd. Sørg for at skabe nogle gode minder, inden dit sabbatår er slut!

Hvor meget kan jeg tjene på mit sabbatår i udlandet?

Du skal ikke vælge et sabbatår i udlandet for at blive rig. Du skal vælge det for oplevelsens skyld. Når det er sagt, så ligger en månedsløn typisk på mellem 10.000-20.000kr alt efter hvilket job, du finder. Det er helt fint til at kunne klare sig i hverdagen, og opleve og hygge sig i weekenderne. 

Du skal huske, at kost og logi ikke er lige så dyrt som herhjemme. Og skatten er ofte meget lavere end i Danmark.

Vi har lavet en guide til dig, som du kan finde på knappen herunder:

Hvad koster det at tage et sabbatår i udlandet?

Vi anbefaler, at du som minimum tager 10.000kr med dig, når du rejser afsted. 

Du vil højst sandsynligt skulle indbetale et indskud til din lejebolig, og derudover skal du kunne klare dig, indtil du modtager din første løn. Men derudover kræver det ikke en kæmpestor opsparing at tage et sabbatår i udlandet. Så snart du har modtaget din første løn, kan du fint klare dig for det.

Det kan selvfølgelig være en fordel at have en lille opsparing med, hvis du allerede på forhånd ved, at du gerne vil opleve og rejse en del under dit ophold.

Omkostningerne svinger meget fra land til land. Snak med os om, hvor meget der netop er brug for i det land du vælger.

Vil du i ulønnet praktik i udlandet kan du ofte søge et legat. Det kan du se mere om via linket her.

Kan jeg søge legater til et aflønnet sabbatår i udlandet?

Det kan du desværre ikke, nej. Når du rejser ned til et lønnet job, har du ikke mulighed for at modtage legater også.

Det fede ved et sabbatår i udlandet med løn er, at du tjener dine helt egne penge. Det betyder, at du kan gøre med din løn præcis, som du vil.

Kan jeg selv designe mit år?

Ja, det kan du godt. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvordan dit sabbatår i udlandet skal hænge sammen. Det eneste krav er, at du passer det job, du har takket ja til. Men hvad du planlægger i din fritid og dine weekender, er helt op til dig.

Der er mange unikke oplevelser at kaste sig over, hvor end du vælger at rejse hen.

Kontakt os gerne for at høre, hvad der passer med det du gerne vil. Vi elsker at give gode oplevelser!

Virksomhederne ligger udenfor Danmark. Indsend derfor et engelsk CV, så de kan forstå det.

Sådan ansøger du:

Først uploader du dit CV direkte på vores jobside under det job, du gerne vil søge. Du kan sagtens søge flere jobs samtidig. 

Du kan også ansøge længere nede på siden. Så er du i gang.

Herefter kontakter vi dig og fortæller dig lidt mere om jobbet, hvad du kan forvente og svarer på de forskellige spørgsmål, du måtte have.

Alternativt må du altid række ud til os først, hvis du har behøv for at få afklaret spørgsmål, inden du begynder at søge.

Processen er supersimpel, og vi støtter dig hele vejen igennem.

Sådan skriver du et godt CV

Dit CV er det allerførste indtryk en kommende arbejdsgiver får af dig – uanset om det er i Danmark eller udlandet. Derfor anbefaler vi altid, at du bruger lidt ekstra tid på dit CV.

Et godt CV skal både indeholde helt konkrete oplysninger om dig (eks. navn, alder, uddannelse mm.), personlig information (eks. et billede af dig, hobbyer, personlige bedrifter mm.), og hvilke ’skills’ du mestrer (eks. tekstforfatning, kundeservice, IT-værktøjer mm.).

Du kan finde mange pæne skabeloner til opbygning af CV’et. Det har nemlig også betydning, at det virker overskueligt og struktureret for andre at læse.

Har du spørgsmål til dit færdige CV? Efter du har ansøgt på siden, giver vi dig gerne feedback, inden CV’et bliver sendt til arbejdsgiveren. 

Brug for hjælp til jobsamtalen? Vi tager gerne en snak med dig inden din jobsamtale, så du kan føle dig klar. 

Sådan bliver du klædt på til jobsamtalen

Det er en god idé for de fleste at forberede sig lidt ekstra til en jobsamtale, der skal foregå på engelsk. Vi anbefaler, at du forsøger at ”spille” jobsamtalen i dit hoved. Hvilke spørgsmål, vil jeg gerne selv stille? Hvilke spørgsmål, tror jeg, de vil stille? Hvilke områder fra mit CV, skal vi muligvis tale mere om?

Så kan du bedre forberede dig på engelske begreber og vendinger, der hjælper dig med at fremhæve dine pointer. Lav gerne en liste, hvor du får skrevet tingene ned – på engelsk selvfølgelig.

Derudover giver vi dig også råd om påklædning, konkrete spørgsmål du selv kan stille og meget andet i vores guide herunder.

Praktiske ting du skal have styr på inden

Inden dit sabbatår i udlandet kan skydes i gang, er der selvfølgelig nogle praktiske ting, som er gode at have styr på. Det er eksempelvis gyldigt pas, flybilletter, bolig, økonomi, uddannelsesbeviser (på engelsk), lovgivning i det pågældende land mm. 

Men alle dine spørgsmål og alt praktikken hjælper vi dig hjertens gerne med – du skal blot række ud, så sidder vi klar til at besvare dine spørgsmål.

Vi anbefaler, at du undersøger lidt om landet og de forskellige regler, inden du rejser. På den måde slipper du for en grim overraskelse, der kunne undgås.

Læg en plan for hvad du gerne vil. Joberfaring, sproglige evner og anbefalinger fra arbejdsgiveren kan ofte være en stor hjælp til kvote 2. 

Sabbatår i udlandet og kvote 2

Dit sabbatår i udlandet kan sagtens bruges strategisk ift. en ansøgning til kvote 2. I kvote 2 bliver din ansøgning nemlig bedømt på baggrund af samlede kvalifikationer, og her kan elementer som sprogudvikling, erhvervserfaring, udmærkelser mm. være helt afgørende.

Det er netop nogle af de områder du kan udvikle under et sabbatår i udlandet.

Vil du vide mere om, hvordan du kan bruge dit sabbatår i udlandet i din kvote 2-ansøgning, så læs vores blogindlæg om det ved at klikke herunder.

Sådan får du nye bekendtskaber under sabbatår i udlandet

Først og fremmest kan du være helt sikker på at møde nye, rare kollegaer på din arbejdsplads. Du bliver højt sandsynligt en del af et team, som også er interesseret i dig.

Derudover findes der mange Facebook-grupper for danskere i udlandet, og her er det også muligt at finde nye venner at bruge tid med.

Skal vi hjælpe dig lidt på vej?

Du får lynhurtigt gode venner i teamet du starter hos. Alle kan huske, hvordan det er at være ny i udlandet og i har sikkert en masse tilfælles.

Boligsøgning varierer meget fra land til land. Ikke alle lande har et system som Boligportal.dk og vi anbefaler, at få hjælp fra lokale boligeksperter. 

Sådan finder du en bolig i udlandet

Vi hjælper dig gerne med at finde en bolig i udlandet. 

Vi har kontakt til mange lokale boligbureauer rundt omkring på vores destinationer, og har endda danske kontaktpersoner nogle af stederne. De kender områderne godt og kan guide dig til en fin bolig.

Du kan også sagtens selv begynde søgningen på Google for at få en fornemmelse af priser, størrelser og områder. Nogle boliger er slået op af udlejer selv og andre gennem selskaber. Uanset hvad står vi klar til at hjælpe dig videre, hvis du har spørgsmål.

Pakkeliste

Er du allerede klar til at svinge tasken over skulderen? Vi har udviklet en pakkeliste med de mest basale ting, du skal pakke til dit sabbatår i udlandet. 

Find tjeklisten herunder:

Det er en god ide, at lave din egen liste. På den måde kan du nemmere huske alt, som er vigtigt for dig.

Værd at vide, inden du rejser

Se hvordan det fungerer på 1 minut

Din rejse med os

Jobansøgning til udlandet ikon

Ansøgning

En dansk rekrutteringsspecialist hjælper dig med at ansøge et job, som passer til din profil.

Jobsamtale i Danmark ikon

Jobsamtalen

Vi hjælper dig med forberedelse til jobsamtalen, så du er godt klædt på. Jobsamtalerne holder du selvfølgelig hjemmefra i Danmark.

Jobtilbud i udlandet ikon

Jobtilbud

Tillykke! Du har nu fået et tilbud fra en virksomhed i udlandet og skal bare have pakket kufferten!

Ansøg nu!

Rejsen starter her

Uanset om du vender hjem eller ønsker at blive i udlandet, så garanterer vi dig, at din rygsæk bliver pakket på ny. Ja, den vil faktisk være helt proppet med nye venner, succeser, sprog, kultur, erfaringer og energi. Energi til alle dine nye drømme.

Så upload dit CV nu. Hvad har du at miste? Måske finder du et fantastisk job, som lige er dig. Måske finder du kærlighed? Eller passion?

Vi hjælper dig hele vejen, så kan du stige ombord på flyet med ro (og gode sommerfugle) i maven.

Rejsende mand som går med en kuffert i udlandet
spørgsmål om sabbatår i udlandet

Ofte stillede spørgsmål

Ja, det er ofte en mulighed at tage afsted med en eller flere du kender.

Vi har både hjulpet venner, kærestepar og tidligere klassekammerater med at komme afsted sammen på grupperejse i sit sabbatår.

Sammen vil vi kigge på, om i kan arbejde hos samme firma, eller hver for sig – det foretrækker nogle også, så man bare bor sammen.

Du får et job gennem 4 simple trin:

1. Send os dit CV
Det kan du gøre direkte på siden under “Ansøg nu!”. Du kan også hoppe ind på jobsiden via linket her.

2. Modtag forberedende opkald fra os
Efter du har ansøgt, får du et opkald fra vores danske rekrutteringsspecialist. Du hører mere om jobbet, hele processen og vi svarer på dine spørgsmål.

3. Jobinterview med arbejdspladsen
Du skal nu til jobsamtale med firmaet i udlandet. Jobsamtalen er over videoopkald og den holder du hjemme i Danmark.

4. Tillykke! Du har fået et job i udlandet.
Nu skal du bare have pakket kufferten og gøre dig klar til at rejse.
Sammen med firmaet aftales din startdato og de giver dig alt praktisk info omkring flybillet, flytning og opstart.

Vi har hele tiden jobs, og opstart i hver eneste måned. 

Vil du rejse med det samme, kan det nogle gange lade sig gøre allerede ugen efter første jobsamtale!

Typisk tager du afsted et par uger eller måneder efter du ansøger. Ved de fleste stillinger øger det dine chancer markant, hvis du er klar til at rejse hurtigst muligt.

Vi kan selvfølgelig ikke garantere at du får jobbet, da det handler om f.eks. din jobsamtale og andre ansøgere. Dog giver vi dig de bedste muligheder for at få det job, som du vil have.

Vil du rejse snart, så er én ting vi kraftigt anbefaler, at du ansøger i så god tid som muligt. Så har du nemlig bedst chancer for at få et job, der passer din ønskede opstart og destination.

Ja, uden tvivl. De jobs vi anbefaler, vil normalt være på arbejdspladser med masser af unge i teamet – ofte andre danskere, der har sabbatår ligesom dig.

Det er en god måde at møde nye mennesker og få nye venskaber med andre unge i udlandet, fra hele verden. 

Du får mange muligheder for at skabe et internationalt netværk. Både gennem arbejdspladsen og i området, hvor du vil bo. 

Arbejdspladserne i udlandet ansætter dig almindeligvis kun, hvis du har tænkt dig at være afsted i allermindst 6 måneder.

De fleste der rejser med os, vælger dog at være afsted i 9-12 måneder – og nogle meget længere!

Rent praktisk er det også en god ide, at tage afsted i mindst et halvt år. Både i forhold til lejekontrakten for din lejlighed, og så du har tid til at opleve verden og de mange muligheder i dit nye land.

Vi hjælper desværre ikke med frivilligt arbejde i udlandet. 

Når du laver frivilligt arbejde, er det et job uden løn.

Vi hjælper kun med aflønnet arbejde i udlandet og anbefaler, at du tager et job med løn første gang du tager afsted. 

Men vil du udføre frivilligt arbejde i udlandet i sabbatåret, anbefaler vi dig helt sikkert at gøre det! Det er også en god måde at opleve verden på, og prøve at stå på egne ben. 

Vær dog opmærksom på, at du skal have en stor opsparing, da sådan en tur kan koste mange penge. 

Uanset hvad du vælger, håber vi at du får det fedeste sabbatår. Og en rejse, du vil huske i hele dit liv!

Du kan selvfølgelig altid tage hjem igen, hvis du vil!

Der kan være mange grunde til at vende hjem før planlagt, og ingen kommer efter dig af den grund.

Dog kan nogle firmaer bede om at tilbagebetale flybilletterne du fik af dem, hvis du tager hjem før du afslutter prøveperioden. Prøveperioden er normalt på 6 måneder, afhængig af arbejdspladsen.

Vi håber selvfølgelig, at du får det fedeste sabbatår og et helt uforglemmeligt år. Du kommer garanteret ud af din comfort zone på et tidspunkt under rejsen. Det er helt normalt.

Det er heldigvis meget sjældent, at vores rejsende tager hjem før tid i sit sabbatår. 

Ja, vi hjælper dig gerne med at få en bolig.

Du bliver enten sat i kontakt med en lokal boligagent i det nye land, eller også hjælper firmaet du starter hos.

Nogle firmaer har det som en fast procedure, at hjælpe nyansatte med boligen. Flere har særlige personalerabatter, som du kan bruge gennem dem.

Har du netop afsluttet gymnasiet eller universitetet – eller er du studerende og færdig inden længe?

Så er lige nu det bedste tidspunkt at sende din ansøgning. De fleste ansøger sit sabbatår job, lige omkring afslutning af uddannelsen.

Der er en naturlig begrænsning for antallet der kan rejse, fordi der ikke er ubegrænsede stillinger. Derfor anbefaler vi, at du ansøger inden pladserne bliver fyldt.

Sabbatåret er et godt tidspunkt at tjene penge, få noget erfaring og udbygge dine kompetencer som ufaglært. Hvorfor ikke få nogle fede oplevelser imens?

Du kan indsende din ansøgning på 1 minut under “Ansøg nu”, ved at udfylde boksen og vedhæfte dit CV.

Det kan være svært på forhånd at overskue, hvad der passer dig og din profil.

Vil du afsted, hjælper vi gerne med at tage næste skridt og finde et godt match. 

Du kan få vejledning af os, ved at sende os en åben ansøgning via Match mit CV her.