Praktisk inden din rejse til udlandet

04/04/2023
Læsetid: 9 min.
Ung mand flytter til udlandet

Hvad skal du gøre klar, inden du starter din rejse?

Du har netop fået dit jobtilbud og skal til at rejse til udlandet. Eller måske er du i gang med jobsamtalerne og vil gerne forberede dig til din rejse?

Vi har lavet denne guide for dig, som gerne vil have et overblik over, hvad du skal have styr på op til flytningen – og inden du står i lufthavnen.

Der er flere ting, som du skal have styr på, før du kan rejse. Læs med i guiden her og find ud af de vigtigste ting, som alle skal have styr på.

 

Det nødvendige:

Først og fremmest er der helt nødvendige ting. Uden dem, kan du ikke rejse.

 

Gyldigt pas:

For at kunne rejse udenfor Danmark (og hjem igen), skal du have et gyldigt pas. Ellers kommer du ikke på flyet.

Men måske har du ikke rejst i noget tid, eller også er dit pas udløbet for nyligt?

Det er drønvigtigt, at du rejser med et pas, som er gyldigt i noget tid efter din rejse starter.

Undertegnede rejste selv med et pas, som var gældende i knap et år efter flytning fra Danmark.

Problemet er, at man sjældent ved på forhånd, hvor længe rejsen bliver. Og du skal jo også hjem igen.

 

Egen (dumme) erfaring:

Det kan blive en dyr omgang, hvis du skal arrangere et dansk pas, efter du er rejst.

Mit pas udløb, mens jeg var i udlandet. Det betød, at jeg for egen regning måtte:

1. En tur forbi den lokale ambassade for at købe et nødpas.
2. Hjem til Danmark for at bestille et “rigtigt” pas – og vente på at det ankom.
3. Tilbage til Malta igen.

Lær af fejlen, og få styr på dit pas inden du rejser! Et nyt pas gælder i 10 år, så det dækker hele din rejse – både udrejse og hjemrejse.

 

 

Flybilletter:

Ja, vi ved godt at du ved det. Du skal selvfølgelig have styr på din flybillet, for at kunne flyve.

Men hvad hvis du kun har en papirbillet og taber den i lufthavnen? Eller du kun har billetten gemt på din gamle iPhone, som løber tør for strøm?

Selv hvis uheldet er ude, skal der nok findes en (nød)løsning. Men sørg for at have styr på det, så du med 100% sikkerhed har adgang til din flybillet.

Det er rigtig ærgerligt, hvis du misser flyet og derfor ikke kan starte på dit nye job, som planlagt.

 

 

Adresse på bolig/hotel i udlandet:

Efter du lander, vil du skulle tage til din midlertidige adresse, som firmaet i udlandet giver dig. Enten en lejlighed eller et hotel.

Du får alle informationer på forhånd. Men sørg for at have adressen gemt, så du har den ved hånden.

Uanset om du bliver hentet i lufthavnen, eller du selv tager en taxi, er det vigtigt, at du kender adressen. Det sparer dig for en masse problemer i en fyldt lufthavn.

Har du fået et at de få jobs, hvor der ikke er lejlighed inkluderet? Så kan du enten booke en midlertidig lejlighed, et hotelværelse eller have booket din faste lejlighed på forhånd.

Vi hjælper dig selvfølgelig med denne del. Men vil du læse mere om, hvordan du finder en god lejlighed, kan du tjekke vores boligguide her.

 

Det anbefalede:

Der er også et par ting, som du bør have styr på.

Ofte kan du tage afsted uden, men vi anbefaler, at du får styr på dem. På den måde får du en rejse uden uforudsete problemer.

 

Blå sygesikring/rejseforsikring:

Begge ting er gode at have styr på, inden du rejser. Der er ikke større chance for at komme til skade i udlandet, men hjemme i Danmark er vi vant til nemt at kunne få hjælp gennem sundhedssystemet.

Får du brug for hjælp i udlandet, kan du selvfølgelig få det. Men i nogle lande koster behandling penge – eller måske vil du først skulle lægge ud for behandlingen fra egen lomme – hvis du ikke har de rette dokumenter med dig. 

Mange arbejdspladser i udlandet tilbyder gratis sygeforsikring gennem ansættelsen. Men især i starten, inden du har fået oprettet din gratis sygeforsikring, er det en god ide at være dækket. 

 

Blå EU-sygesikringsbevis:

Når du rejser i EU, er det vigtigt at huske dit blå sygesikringsbevis. Det dækker eventuelle behandlinger, hvis du skulle blive eller komme til skade.

Med et blå sygesikringsbevis, kan du vise, at du har ret til behandling på samme vilkår som andre i landet. Det vil uden tvivl være i din interesse, hvis uheldet er ude.

Er du i tvivl om, hvad det blå EU-sygesikringskort er? Så kan du læse mere om det og bestille et på Borger.dk via linket her.

 

Rejseforsikring:

Det kan være rart at rejse med en rejseforsikring, så du er dækket, hvis noget skulle gå galt.

Modsat det blå sygesikringsbevis, kan en rejseforsikring dække lige det, som du gerne vil have dækket.

Vil du have din bagage dækket? Hvad med din elektronik, hvis du skulle tage en dukkert med mobil i dine shorts? Dækning for andre skader end sygesikringsbeviset?

Det kan give noget ro i maven og være det hele værd, hvis du får brug for det.

Det er ikke noget, som alle behøver og du får forhåbentligt ikke brug for en rejseforsikring. Men vi nævner det her, fordi det – om ikke andet – er en tanke værd i din forberedelse.

 

Receptpligtig medicin:

Tager du medicin, som kræver recept? Så sørg for, at du får et dokument, som fortæller om din receptpligtige medicin.

Det kan være alt fra smertestillende medicin, medicin for ADHD eller din allergimedicin.

Du kan normalt nemt få et brev fra din læge, hvis beder om det. Selvfølgelig på engelsk.

Sørg for at bede om det i god tid, da vi har hørt om læger, som ikke altid er lige hurtige.

 

Fortæl din bank, at du tager afsted:

Du har sikkert ikke en bankkonto i landet du rejser til. Derfor vil du i starten bruge dit kreditkort, Apple Pay eller Google Pay i udlandet.

For at dit kort ikke bliver spærret, er det en god ide at sende en mail til din bank omkring din flytning. Så ved banken, at det ikke er mistænkeligt når du bruger dit kort i udlandet.

Skribenten fik selv sit kort spærret efter første betaling på Malta. Det ser dumt ud at få kortet afvist, og irriterende at skulle ringe til banken for at kunne betale. 

Et godt råd:

I samme omgang kan det være en god ide, at tjekke gebyrerne for betaling og hævning i udlandet. Det kan hos nogle banker være dyrt.

Vi anbefaler, at du åbner en gratis bankkonto hos Revolut. De har nogle af de laveste internationale gebyrer, og det er nemt at sætte en bankkonto op i deres app. 

Har andre omkring dig også Revolut, kan du i øvrigt bruge appens “MobilePay funktion”. Smart, hvis du og dine venner vil sende penge til hinanden. 

 

Flyt din adresse:

Når du flytter til udlandet, skal du huske at flytte din adresse fra Danmark.

Det kan du nemt gøre ved at gå gennem guiden på Borger.dk lige her.

På den måde ved CPR-registret, at du f.eks. ikke skal betale skat i Danmark. Det er nemt at gøre online, så tag at få det gjort!

 

Meld også din flytning hos PostNord:

Husk også at informere PostNord om din flytning.

På den måde sikrer du, at pakker til din gamle adresse kan blive eftersendt til din nye adresse.

Det kan du gøre via linket her.

 

Få et internationalt mobilabonnement:

Hos de fleste teleselskaber, er det i forvejen billigt, at bruge din mobil i udlandet.

Dog er nogle abonnementer uden meget data i EU, og nogle kan have en grænse for opkald i udlandet.

Grundet EU-regler, er det kun billigt at bruge dit danske abonnement i udlandet i 120 dage ad gangen. Efter det, kan der komme gebyrer på alt, hvad du foretager dig på telefonen.

Sørg for at sætte det op, så du ikke skal tænke på forbrug efter du er rejst. Så slipper du for at betale for ekstra forbrug, eller pludselig miste din internetforbindelse.

 

Få et lokalt telefonnummer:

Efter du er faldet til og har været i dit nye land i et par uger, kan det være en god ide at kigge efter et lokalt telefonnummer.

Det kan tit være billigere end dit danske nummer og nogle ting kan være nemmere, hvis du har et nummer fra dit nye land.

Helt konkret, kan du f.eks. ikke bestille tøj fra Shein.com, hvis du ikke har et nummer fra samme land, som du bestiller til.

Random eksempel, Simon? Ja måske.

Men flere forretninger i sydlige lande, tager ikke imod danske telefonnumre online. Se det som et bonustip.

 

Dåbs- eller personattest:

Det er en god ide, at tage en kopi af din dåbs- eller personattest med dig.

I Danmark er vi digitale med MitID, men i mange lande er de ikke helt så langt.

Der kan være brug for at vise f.eks. din dåbsattest (på engelsk) ved åbning af bankkonto eller lignende.

Det er decideret nødvendigt i lande som Grækenland. Ellers får du problemer med forskellige dokumenter og skal have fat på ambassaden. Så få styr på det inden du rejser.

Er du ikke døbt, eller har du ikke en dåbsattest liggende? Så kan du nemt bestille en Personattest online her.

Det kan tage op til en uges tid at modtage, så bestil attesten i god tid inden du rejser.

 

Straffeattest:

Når du bliver ansat i udlandet, vil du næsten altid blive bedt om en straffeattest. Selvfølgelig på engelsk.

Du vil typisk først skulle vise straffeattesten, efter du er landet og har haft din første arbejdsdag.

Derfor kan det være nemt at glemme, men det er nødvendigt at få styr på hjemmefra.

Du kan nemt bestille straffeattesten online, ved at logge ind med MitID hos politiets hjemmeside her.

Det kan tage op til 14 dage fra bestilling, så sørg for at bestille den i god tid. Har du meget travlt, kan det nogle gange være hurtigere at gå fysisk hen til din nærmeste politistation.

 

Veksl nogle kontanter hjemmefra:

Det er en god ide, at have en smule kontanter med i landets lokale valuta.

Man ved aldrig, om kortautomaten ikke virker – eller om din bank kan finde på at spærre dit kort grundet betalinger i udlandet. 

Det er ikke fedt at stå uden penge at betale med. Derfor er det et godt tip, at have vekslet lidt penge inden udrejse.

Generelt er det rart at have en smule kontanter i hånden, når du bor i udlandet. De fleste steder tager imod kortbetaling, men vi har oplevet, at enkelte steder kun vil modtage kolde kontanter.

Det er ikke livsnødvendigt, men en anbefaling. Worst case, har du jo bare nogle kontanter liggende til senere brug.

 

Begynd at pakke allerede nu!

Som du sikkert kan se, er der mange ting at få styr på, inden du rejser til udlandet.

Det er en god ide, at være forberedt og begynde at få bestilt de ting, du har brug for, i god tid.

Har du krydset alt af på denne liste, er du allerede langt! Måske er alle punkter ikke relevante for dig, men de fleste kan helt sikkert anbefales.

Er du klar til at pakke din kuffert? Download vores gratis pakkeliste på siden omkring sabbatår i udlandet.

Nej, det behøver du faktisk ikke.

Vi hjælper med jobs inden for EU. Her skal du bare have dit pas med, så du behøver ikke yderligere tilladelser eller visum.

Er du hurtig, kan det hele nåes på en uges tid.

Vil du gerne afsted nu og her, kan det sagtens lade sig gøre at blive klar på kort tid.

Vi anbefaler, at du begynder at tænke på det praktiske mindst 2-3 uger unden du skal rejse. Så kan du nå at blive klar i god tid.

Ja, det kan godt lade sig gøre.

Det kræver lidt forberedelse, f.eks. skal du har styr på at EU PET Passport.

Vi har skrevet en længere guide til dig, som vil have hund eller kat med til udlandet. Den kan du finde via linket her.

Simon Schmedes

Simon Schmedes

Simon er stifter af Dansk Udlandsrekruttering og hjælper vores ansøgere med at starte rejsen til udlandet. Han boede selv i Sydeuropa i over 5 år og er vores udlandsekspert, med stor kendskab til CV, jobs og flytning til udlandet.

Relaterede blog indlæg