Er du ved at planlægge dit sabbatår i udlandet og vil gerne vide, hvornår du kan ringe hjem uden at vække dine forældre midt om natten? Så er det en god idé at forstå, hvordan tidszoner fungerer! Her får du en guide til tidszoner, datolinjen og hvorfor nogle lande skifter mellem sommer- og vintertid.
Tidszoner
Indtil det 19. århundrede havde byer deres egne lokale tider baseret på solens position. Dette fungerede fint, indtil jernbaner og telegrafkommunikation skabte behovet for en mere standardiseret tidsopdeling. I 1884 blev verdens tidszoner fastlagt ved en international konference i Washington, hvor man blev enige om at bruge Greenwich Mean Time (GMT) i England som udgangspunkt.
Tidszoner i verden
Jorden er opdelt i 24 tidszoner, hver med en bredde på ca. 15 grader i længdegrad. Nogle steder afviger dog fra denne regel af praktiske eller politiske årsager. For eksempel har Indien en tidszone på +5:30 i stedet for en hel time. Her er et overblik over tidszonerne verden over:
Lande med flere tidszoner
Nogle lande er så store, at de strækker sig over flere tidszoner:
- USA har hele 6 tidszoner fra Eastern Time (ET) til Hawaii-Aleutian Time (HAT).
- Rusland dækker 11 tidszoner, hvilket er mere end noget andet land.
- Kina burde have 5 tidszoner, men bruger officielt kun én ( Beijing-tid), hvilket betyder, at folk i den vestlige del af landet må starte deres dag i mørke.
Datolinjen
Datolinjen er en usynlig linje i Stillehavet omkring 180° længdegrad. Den er lidt speciel, fordi den bestemmer, hvornår datoen skifter. Hvis du krydser den fra vest mod øst, springer du en dag tilbage, mens du går en dag frem, hvis du krydser den fra øst mod vest.
Fun fact: Samoa skiftede i 2011 side på datolinjen for at matche tidszonerne i Australien og New Zealand, hvor de handler mest.
Forstå de forskellige tidszoner
Her er nogle af de mest almindelige tidszoner i Europa og verden:
- GMT (Greenwich Mean Time) – Standardtid i Storbritannien og flere afrikanske lande.
- CET (Central European Time) – Brugt i Danmark og de fleste europæiske lande (UTC+1).
- EET (Eastern European Time) – Brugt i Finland, Grækenland og Baltikum (UTC+2).
- UTC (Coordinated Universal Time) – Baseline for alle tidszoner.
Sommer- og vintertid
I Danmark stiller vi uret en time frem om foråret (sidste søndag i marts) og en time tilbage om efteråret (sidste søndag i oktober). Dette gøres for at udnytte dagslyset bedre. Mange lande, som Japan og Island, bruger dog ikke sommertid, hvilket kan gøre tidsforskelle ekstra forvirrende!
Bonus: Fun facts om tidszoner
- Verdens mindste tidsforskel: Nepal kører på UTC+5:45, hvilket betyder, at deres tidszone kun er 45 minutter forskudt!
- Australien har en halv og en kvart tidszone: Nogle områder bruger UTC+9:30 og +8:45.
- Frankrig har flest tidszoner: 12 i alt, takket være deres oversøiske territorier.
- To nabolande med 24 timers tidsforskel: Hvis du rejser fra Samoa til Amerikansk Samoa, går du en hel dag tilbage!
- Nogle byer har deres egne tidszoner: F.eks. bruger Newfoundland i Canada UTC-3:30.
- Kina har én officiel tidszone, men lever i flere: Folk i det vestlige Kina lever reelt i en anden tid end Beijing, fordi solen står op meget senere.
Nu er du klædt på til at navigere i tidszonernes verden! Uanset om du tager et sabbatårsjob i Spanien, Tyskland eller et helt tredje sted, ved du nu, hvordan du holder styr på tiden og undgår forvirrende opkald midt om natten.
Er du mere nysgerrig på arbejde i udlandet i løbet af dit sabbatår, kan du med fordel læse vores artikler om hvordan du finder bolig i udlandet og alt det praktiske du skal have på plads inden udrejse.
