Hvad er et sabbatår?
Mange bruger sit sabbatår til at få noget arbejdserfaring og tjene nogle penge. Men sabbatåret kan også bruges til at få stillet helt skarpt på, hvad du gerne vil.
Udover en tiltrængt pause, kan det nemlig være en god tid til, at lære sig selv bedre at kende og tænke over, hvilken retning du vil i dit liv. Både uddannelsesmæssigt, men også hvad du gerne vil arbejde med senere hen.
Hvad skal jeg lave i mit sabbatår?
Overvejer du hvad du skal lave i dit sabbatår? Det kan for mange være en svær beslutning at stå overfor, især hvis man ikke er helt sikker på hvad man vil uddanne sig til, eller arbejde med efter uddannelsen.
Mange vælger et sabbatår for at få noget relevant arbejdserfaring, til det de skal efterfølgende. Andre tager et sabbatår for at få en pause fra studie, som de ofte har været i gang med i de seneste 10 år. Faktisk tager 56% af studenter et eller to sabbatår, efter endt studie.
Så er der også en hel del, som tager et sabbatår, fordi de ikke er sikre på hvad de gerne vil, efter uddannelsen er afsluttet.
Hvad du vælger i dit sabbatår, bør afhænge af hvad du gerne vil bruge året eller årene til. Har du allerede et mål for hvad du vil, er det en god ide at lægge en plan – og er du i tvivl, kan det faktisk være en god ide at prøve dig lidt frem, inden du beslutter dig.
Mulighederne i Danmark vs i udlandet
I Danmark kan man få ufaglærte jobs hos f.eks. supermarkeder, som tjener, hos McDonalds eller som telefonsælger.
Vælger du et sabbatår i udlandet, vil vi primært hjælpe dig med at finde jobs med kundekontakt med danske kunder. Det kan f.eks. være som Kundeservice Agent, Salgsagent, Tekstforfatter/tekstbehandler – eller noget andet, hvor du kan få fordel af at du taler dansk.
I udlandet skal du huske, at der ikke er mange andre, der kan dansk. Derfor vil du være i ”høj kurs”, hvis du kan tale og skrive på et nogenlunde niveau. Det kan langt de fleste efter afsluttet gymnasie.
De fleste virksomheder i udlandet forfremmer helst internt. Så du vil efter ansættelse kunne bane en nemmere vej til din drømmestilling, end i Danmark, hvor der er mange flere kandidater om buddet.
Skribenten startede selv som Kundeservice Agent, blev mellemleder i det danske team og endte som Key Account Manager, inden hjemrejse til Danmark. Vil du have hjælp til at lægge en plan for dig og dine mål, må du endelig kontakte os.
De fleste vælger dog at tage et sabbatår for at nyde landet og få nogle nye oplevelser. Oplevelsen er uden tvivl også det allervigtigste, når du vælger et sabbatår i et spændende, nyt land.
En klar karriereretning?
Er du allerede klar over præcis hvad du vil, har du 2 muligheder. Enten begynde uddannelsen/oplæringen med det samme. Eller tage et sabbatår og nyde, at du med god samvittighed kan tage et år væk fra skolebænken og få nogle oplevelser imens.
Giver det bedst mening at tage et ufaglært job i Danmark, eller prøve noget helt andet i udlandet? Det afhænger af dig som person og hvad du godt kunne tænke dig.
Det kommer helt an på netop dine planer, men herunder er et par eksempler på, hvordan dit sabbatår i udlandet kunne bruges:
Skal du f.eks. være ejendomsmægler, konsulent eller arbejde med privat- eller erhvervskunder? Så kan det være en rigtig god ide at få noget erfaring med kundekontakt og kundeservice, så du kan ansøge med den rette baggrund – både personligt kendskab og relevans til dit CV.
Vil du arbejde med international handel, shipping, eller hos virksomheder med afdelinger i flere lande? Så kan det være smart at få noget erfaring med engelsk. Det kan både være gennem engelske arbejdsopgaver i jobbet, eller ved at bo i et engelsktalende land.
Pause fra studie nu, med planer om genopstart?
Tager du en pause fra studiet som et pusterum efter mange års skole? Eller måske med henblik på at blive mere dannet og kvalificeret til dit drømmestudie?
Så kan det være en god ide at få dig noget arbejdserfaring imens, så du kan tjene dine egne penge. Og så der er en rød tråd i dit CV efterfølgende, hvilket ser godt ud for dig.
Der er både muligheder i Danmark, men bestemt også i udlandet. Her kan du vælge frit fra alle hylder – enten lave noget, som du synes lyder spændende, eller vælge noget studiespecifikt.
Vil du f.eks. læse en international linje på studiet, eller skal du læse en uddannelse med kommunikation? Så kan det være en rigtig god ide, at tage et sabbatår i udenlands, hvor du får noget international erfaring og gør din profil endnu mere relevant.
Søger du en uddannelse, som er svær at komme ind på? Så kan et sabbatår give dig noget erfaring, som hjælper din kvote 2.
Du bliver som person selvfølgelig også kun mere interessant, ved at have nogle fede historier og nogle flotte billeder fra dengang du boede i udlandet 😊
Tid til at finde dig selv?
Det kan virke som en kliché, men rigtig mange unge i dag har brug for tid til at “finde sig selv” efter studiet.
Det er efterhånden normen, at man på et eller andet tidspunkt bliver fuldstændig i tvivl om hvad man gerne vil. Og det er helt okay.
Rigtig mange oplever samme følelse, når de er færdige med sit studie og nu skal til at i gang med “et eller andet” – hvad i alverden vil jeg egentlig?!
For skribenten selv, tog det flere år at finde retningen. Står du i samme situation, kan det være en rigtig god ide at tage lidt væk fra de vante omgivelser og den faste vennekreds. For at starte på en frisk og lære sig selv bedre at kende.
Et sabbatår kan være et ufatteligt udviklende år. Både på et personligt plan, hvor du lærer at blive selvstændig og klare dig selv, men også hvor du får tid til at mærke efter og skabe din egen retning i livet. Det er noget, der for mange sker helt af sig selv på rejsen, når man flytter ”helt” hjemmefra.
Er det sådan et år du har brug for, er arbejdet i sig selv måske det sekundære. Rejsen kommer i første række og så er det bare med at fylde din tur med gode oplevelser og nye relationer!
Er det tilfældet, vil det vigtigste være, at du allerførst finder et stabilt arbejde, som du nyder. Så du ikke skal spekulere over penge og kan have fokus på dig selv i det nye land.
God erfaring du får med dig – uanset hvad.
Det kan virke som en stor beslutning at tage, hvilket job man skal vælge. Du skal huske på, at uanset hvilken arbejdsplads du vælger i udlandet, vil det give dig international erfaring og helt automatisk få dig til at skille dig ud, blandt alle de andre.
Om det er optagelse på dit drømmestudie, eller arbejdserfaring der kan bruges til at lande dit næste job, kan du være sikker på at du ikke vil fremstå som alle de andre ansøgere. Du vil blive lagt mærke til på en anden måde, hvis du har haft (og beholdt) et arbejde i udlandet i dit sabbatår.
Udover det praktiske du får på CV’et, så er det en oplevelse, du vil kunne huske hele livet. Og oplevelsen er for mange det allervigtigste.
Om du rejser alene eller sammen med en ven/veninde/kæreste, vil det være en uforglemmelig rejse, som du uden tvivl vil kunne se tilbage på med et smil.
Tag springet videre!
Lyder det spændende for dig at bo i udlandet i dit sabbatår? Er du klar på en oplevelse for livet? Vil vi hos Dansk Udlandsrekruttering gerne snakke nærmere med dig og hjælpe dig på vej.
Du får gratis hjælp med både at ansøge det rigtige job, få vejledning til flytning og hjælp til bolig i dit nye land – så hvad venter du på?
Vil du se hvilke jobs i udlandet du kan få i dit sabbatår, kan du se de ledige jobs her.