Har du fundet drømmejobbet i udlandet til dit sabbatår? Eller måske har du bare brug for en pause, inden studierne kalder? Uanset hvad, skal du sikkert opsige dit nuværende job, og det kan føles lidt nervepirrende – især hvis du er glad for dine kollegaer. Men bare rolig! Denne guide hjælper dig med opsigelse dit job på en ordentlig og professionel måde, så du bevarer en god relation til din arbejdsplads.
Hvordan opsiger man sit job?
Den bedste måde at sige op på er først at tage en snak med din chef. Hvis du har et godt forhold til din arbejdsplads, er det en god idé at give besked mundtligt, før du afleverer din skriftlige opsigelse. Det viser respekt og giver din chef mulighed for at planlægge fremad.
Når du afleverer din skriftlige opsigelse, skal du huske at tjekke din opsigelsesperiode. De fleste jobs har en opsigelsesperiode på alt fra 14 dage til en måned, så sørg for at time din opsigelse, så den passer med din planlagte afrejse.
Hvad skal der stå i en opsigelse?
En opsigelse behøver ikke være lang, men den skal være professionel og tydelig. Her er et simpelt eksempel på, hvordan du kan formulere din opsigelse:
Emne: Opsigelse af min stilling
Kære [chefs navn],
Jeg ønsker hermed at opsige min stilling som [din stilling] hos [virksomhedsnavn], gældende fra [dato]. I henhold til min opsigelsesperiode vil min sidste arbejdsdag være [sidste arbejdsdag].
Jeg vil gerne sige tak for en fantastisk tid hos [virksomhedsnavn]. Jeg har lært utroligt meget og sætter stor pris på samarbejdet med både dig og mine kollegaer.
Jeg vil gøre mit bedste for at sikre en gnidningsfri overlevering af mine opgaver i min sidste tid her.
Med venlig hilsen
[Dit navn]
Den gode opsigelsesperiode (H2)
Selvom du har sagt op, er det vigtigt at forlade arbejdspladsen på en god måde. Her er nogle tips til at sikre, at din opsigelsesperiode bliver en positiv oplevelse:
- Husk, at du stadig er en del af teamet indtil din sidste arbejdsdag.
- Afslut dine opgaver, så dine kollegaer ikke skal rydde op efter dig.
- Brug tid på at overlevere vigtige oplysninger til dine kollegaer, så de kan tage over uden problemer.
- Hold kontakten! Du ved aldrig, hvornår dine gamle kollegaer kan blive værdifulde i dit netværk. Sociale medier som LinkedIn gør det nemt at holde forbindelsen.
Du kan også læse vores artikel om den gode arbejdsplads.
Hvad hvis min arbejdsgiver reagerer negativt (H2)
De fleste chefer vil tage din opsigelse professionelt, men nogle kan blive skuffede eller frustrerede. Hvis din arbejdsgiver reagerer negativt, så husk:
- Bliv rolig og professionel – lad dig ikke rive med af følelser.
- Forklar din beslutning på en respektfuld måde.
- Husk, at du ikke skal retfærdiggøre dit valg – det er dit liv og din karriere!
Ved at håndtere din opsigelse professionelt sikrer du, at du forlader din arbejdsplads med et godt ry – og måske en stærk reference til fremtiden!
Tag springet og rejs til udlandet i dit sabbatår
Hos Dansk Udlandsrekruttering ruster vi dig bedst op til at arbejde i udlandet i dit sabbatår. Vi hjælper dig med alt det praktiske, så du en rejse for livet. Tag et kig i vores ledige stillinger og se hvilke eventyrer, der venter dig.
Hvis du er nysgerrig på mere, kan du med fordel læse vores tips til hvordan du styrker din kvote 2 ansøgning eller hvordan du skriver en god jobansøgning på engelsk.
God fornøjelse med dit sabbatårsjob i udlandet!