Kan jeg tage kørekort i udlandet?

22/06/2023
Læsetid: 4 min.
Kørekort i udlandet ung

Vil du til udlandet og har du endnu ikke taget kørekort?

Så er denne artikel netop for dig. Spoiler alert: Der kan være mange penge at spare.

I Danmark har vi nogle gode køreskoler, men de er også blandt de dyreste i verden. De danske kørelærere er lønnet højt, og afgiften ligger også ganske højt.

Det betyder, at du som ung på køreskolen nemt betaler 15.000-18.000 kroner for et kørekort med alt inkluderet – og nogle gange mere.

Kan man bruge et udenlandsk kørekort i Danmark?

I Danmark kan du sagtens bruge dit kørekort fra udlandet, til at køre på danske veje.

Har du taget et udenlandsk kørekort, fungerer det sådan, at du enten bare beholder dit EU-kørekort – eller vælger at ombytte det til et dansk kørekort.

Vil du ombytte til, medbringer du dit EU-kørekort til Borgerservice og så får du det nemt ombyttet det et dansk kørekort. Der er ikke behov for en ny køreprøve eller lignende.

Det koster et par hundrede kroner at ombytte, men det er en lille omkostning i forhold til hvad du har sparet. Du kan se hvordan ombytning fungerer via linket her.

Der er enkelte undtagelser, f.eks. hvis dit kørekort er fra et land udenfor EU. Vi tilbyder kun jobs i EU og har du fået job i udlandet gennem os, skal du derfor ikke bekymre dig om det.

Hvad koster det at tage kørekort i udlandet?

I langt de fleste lande, er der mange tusinde kroner at spare, sammenlignet med et kørekort i Danmark.

Det er naturligvis forskellige priser fra land til land. Tager du f.eks. kørekort på Malta, koster en køretime 150kr, sammenlignet med omkring 500kr i Danmark.

Kigger vi på et kørekort til bil med alt inkluderet, koster det i gennemsnit:

  • Malta – €910 (~6.775kr)
 
  • Polen – €525 (~3.910kr)
 
  • Portugal – €765 (~5700kr)
 

Kilde: Rapport fra 2022 via linket her.

 

Sammenlignet med 15.000kr for et kørekort i Danmark, kan du tage et kørekort for under det halve. Eventuelle ekstra køretimer vil også være billigere for dig, så du sparer endnu flere penge.

Det kan derfor betale sig at gemme pengene og vente med kørekortet til du er rejst. Der er masser af penge at spare.

Kan man tage kørekortet på engelsk?

Ligesom i Danmark, tilbyder flere køreskoler at du kan tage kørekortet med engelske kørelektioner.

Kan du ikke det lokale sprog, er det derfor stadigvæk en mulighed for dig, at deltage i lektionerne og forstå kørelæreren.

Det kræver selvfølgelig at du forstår engelsk og komfortabel med, at undervisningen ikke foregår på dansk.

Hvad er "hagen" ved at tage kørekort i udlandet?

Vi vil starte ud med at sige, at vi har stor respekt for de danske køreskoler. Mange af dem tilbyder god køreundervisning.

Ligesom at vi har mange gode køreskoler i Danmark, findes der selvfølglelig også masser af gode køreskoler i udlandet.

Ikke alle steder har dog samme standard, som vi har herhjemme og det er en god ide at undersøge lidt om køreskolen, inden du starter på holdet.

Der er ikke som sådan en hage ved at tage kørekort i udlandet. Faktisk er det noget, som vi anbefaler at overveje, hvis du ved at du vil bo i udlandet og gerne vil spare nogle penge.

Du skal være opmærksom på, at køreundervisningen selvfølgelig foregår på engelsk og beslutte, om du er klar på det.

Er du ikke tryg ved at tage kørekort i udlandet, kan det måske være bedst at tage hjemme i Danmark. Det er helt op til dig.

Hvordan starter du på en køreskole i udlandet?

Når du har fået et job i udlandet og ved hvor du skal bo, kan du prøve at kigge efter køreskoler i dit nye lokalområde.

Du kan på forhånd søge på Google. Du kan også vente med at kigge til du er rejst, så du selv kan se køreskolerne an.

Det er op til dig hvad du er mest tryg ved, og du kan selvfølgelig også gøre begge dele.

På den måde får du de bedste forudsætninger for at finde den rigtige køreskole og få dit kørekort i hus.

Vil du rejse i forbindelse med dit sabbatår?

Hvis du overvejer at rejse i dit sabbatår, hjælper vi dig gerne godt afsted. Så kan du komme hjem med både en oplevelse OG et kørekort i tasken.

Lyder det som noget for dig, kan du få en masse gratis information omkring sabbatår i udlandet på siden her.

Har du flere spørgsmål i den forbindelse, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

Rigtig god rejse!

Simon Schmedes

Simon Schmedes

Simon er stifter af Dansk Udlandsrekruttering og hjælper vores ansøgere med at starte rejsen til udlandet. Han boede selv i Sydeuropa i over 5 år og er vores udlandsekspert, med stor kendskab til CV, jobs og flytning til udlandet.

Relaterede blog indlæg