Hvordan betaler man skat når man arbejder i udlandet?

25/06/2023
Læsetid: 4 min.
skat i udlandet

Overvejer du at arbejde i udlandet - men usikker på, hvordan det fungerer med at betale skat?

Når du arbejder i udlandet, får du løn og derfor er det en god ide, at kende til reglerne for at betale skat.

Gør du det ikke korrekt, kan du komme ud for dobbeltbeskatning og dermed betale skat i flere forskellige lande på en gang.

Det hjælper vi dig med at undgå i denne artikel, så du kan fokusere på din rejse og seværdighederne i dine nye omgivelser.

Undgå dobbeltbeskatning

Først og fremmest er det vigtigt, at du husker at flytte din bopæl til udlandet efter udrejse. Det kan du nemt gøre på Borger.dk her.

På den måde vil du ikke være registeret som boende i Danmark, mens du bor i dit nye land.

Langt de fleste lande vi tilbyder jobs i, har en dobbeltbeskatningsaftale, så du ikke også vil betale dansk skat, hvis du er registeret korrekt.

Efter du er rejst, er det selvfølgelig vigtigt at blive registeret som skatteborger i dit nye land.

Den del hjælper arbejdspladsen dig typisk med, som en del af opstarten. Du vil i samme omgang få hjælp til at lave et skattenummer, hvis det er nødvendigt.

I hvilket land er jeg skattepligtig?

Du er som udgangspunkt skattepligtig i det land, hvor du har skattemæssig tilknytning.

Bor du et år i udlandet, vil du være skattepligtig i det land i udlandet, som du bor i.

Enkelte undtagelser kan være, hvis du f.eks. ejer et hus i Danmark, mens du bor i udlandet.
Et andet eksempel er, hvis du får offentlige ydelser som kontanthjælp. Det skal – naturligvis – afmeldes, inden du rejser.

Har du lignende særlige forhold, er det en god ide at tjekke hvor du er skattepligtig, så du ikke kommer i problemer. For de fleste vi hjælper, er eksemplerne foroven dog ikke relevante.

Er du i tvivl, kan du hurtigt tage testen på Borger.dk og se, hvordan du skal gøre i netop din situation.

Hvordan betaler jeg skat af min løn?

Hos de firmaer vi samarbejder med, er det standardprocedure, at firmaet selv betaler den skat du skal gennem din løn.

Deres lønafdeling vil sørge for at du automatisk fratrækker skat, så du behøver ikke være revisor for at kunne rejse.

Dog er det altid en god ide, at tjekke din første lønseddel og se, at alt er som det skal og at der er trukket skat.

Har du spørgsmål i den forbindelse, eller ser noget forkert ud, kan du spørge de lønansvarlige på arbejdspladsen. Så kan de tjekke, at alt er korrekt.

Vil du vide mere om hvilken løn du kan tjene og hvor meget skat du betaler? Få en oversigt i vores artikel omkring løn og skat i udlandet her.

Har du yderligere spørgsmål?

Er der andre skatteforhold du er i tvivl om, må du altid gerne spørge! Vi hjælper gerne, så der er styr på det.

Vi kan som virksomhed ikke give konkrete råd omkring skattelovgivning, men vejleder dig gerne om de overordnede regler inden du rejser.
Vi vil derfor tilknytte en lille disclaimer, da skattereglerne altid kan ændre sig og denne artikel ikke skal ses som skattemæssig rådgivning.

Med det sagt, så er det overordnet ret problemfrit at arbejde i udlandet, fordi din nye virksomhed hjælper dig med papirarbejdet.
Alle vores jobs ligger i EU og vi har ikke oplevet, at vores rejsende er stødt på store problemer med skatten.

Har du brug for at snakke med en skatteekspert omkring specielle forhold?
Så anbefaler vi, at du eksempelvis tager fat på Ricco Mortensen, som er dansk skatterådgiver for både private og virksomheder i Europa.

Er du klar til at starte din rejse?

Vi vil slutte af med at sige, at alt det med skat ikke er så besværligt, som det måske lyder. Du skal som udgangspunkt ikke gøre en helt masse selv – det allervigtigste er, at du flytter din adresse ved udrejse.

Er du klar til at ansøge et job i udlandet? Så hop over til siden med åbne jobs og send din ansøgning nu.

Simon Schmedes

Simon Schmedes

Simon er stifter af Dansk Udlandsrekruttering og hjælper vores ansøgere med at starte rejsen til udlandet. Han boede selv i Sydeuropa i over 5 år og er vores udlandsekspert, med stor kendskab til CV, jobs og flytning til udlandet.

Relaterede blog indlæg