Overvejer du at flytte til udlandet, men er i tvivl om, hvad du skal være opmærksom på? Er der nogle særlige regler, som du skal kende til og hvordan fungerer det rent praktisk?
I denne guide vil vi gøre dig klogere på, hvad du skal være opmærksom på og hvordan du undgår at komme i problemer som udlandsdansker.
Sådan gør du, når du vil melde flytning til udlandet
Når du flytter til udlandet, er det vigtigt at du husker at melde din flytning.
Det er blandt andet vigtigt, så du er registreret korrekt i folkeregistret, og så du sikrer dig, at du undgår dobbeltbeskatning. Mere om det længere nede i artiklen.
Men hvordan melder du så din flytning til udlandet? Det er faktisk ganske simpelt og kan gøres online på Borger.dk her.
På linket foroven vælger du bare din kommune, logger ind med MitID og følger de de forskellige trin.
Du behøver ikke kende din nye adresse i udlandet, da du kan vende tilbage har mulighed for at og taste den ind senere.
Vil du have en udførlig trin-for-trin guide til, hvordan du melder flytning til udlandet, kan du hoppe ind på linket her.
Hvad er en udlandsdansker?
Hvad er en udlandsdansker? Lad os få definitionen på plads.
En udlandsdansker er en dansk statsborger, som ikke længere har adresse eller bopæl i Danmark og som ikke er skattepligtig i landet.
Du vil først blive anset som værende en udlandsdansker, efter du har været fraflyttet Danmark i mindst seks måneder.
Når du er udlandsdansker, vil du ikke længere være tilmeldt folkeregistret og i øvrigt ikke have stemmeret i Danmark – med mindre du ansøger om det.
Du kan naturligvis altid flytte tilbage til Danmark igen på et senere tidspunkt, efter du har afsluttet dit udlandsophold.
Når Efter du har fået adresse og bopæl i Danmark igen, vil du ikke længere være anset som en udlandsdansker.
Kontrakt og løn når du flytter til udlandet
Når du rejser til udlandet for at finde et job, er der selvfølgelig nogle praktiske ting, som du skal have styr på.
Når du får et job gennem Dansk Udlandsrekruttering, hjælper vi dig er der selvfølgelig med at få styr på alt det praktiske, inden du rejser.
Er du nysgerrig på, hvilke ting du bl.a. skal have styr på, har vi samlet de tre vigtigste ting, der omhandler kontrakt og løn, når du flytter til udlandet.
Arbejdstilladelse
Mange spørger ind til, hvordan det fungerer med arbejdstilladelse i det nye land. Er det en nødvendighed?
De jobs vi hjælper med, ligger som udgangspunkt i EU – her behøver du ikke og så er der faktisk ikke brug for en arbejdstilladelse.
Som EU-borger har du nemlig ret til at bevæge dig frit mellem EU-lande, og derfor behøver du ikke en arbejdstilladelse for at kunne flytte til udlandet. Dette skyldes reglerne om fri bevægelighed.
Rejser du til lande uden for Norden, EU/EØS, kan det dog være nødvendigt at skaffe en arbejdstilladelse, inden du rejser.
I det tilfælde, anbefaler vi, at du kontakter en dansk ambassade i landet –, eller landets egen ambassade i Danmark.
Har du fået et job gennem Dansk Udlandsrekruttering som kræver arbejdstilladelse, hjælper vi dig selvfølgelig på vej med din flytning. Som udgangspunkt er det dog meget ligetil – derfor er det og ikke nødvendigt med en arbejdstilladelse.
Kontrakten
Med ethvert job får du selvfølgelig en kontrakt, så rammerne for ansættelsen er fastlagt på forhånd.
Kontrakten er en skriftlig aftale mellem dig og firmaet, der beskriver omkring, hvordan ansættelsen skal foregå. Kontrakten skal underskrives af både dig og firmaet.
Kontrakten indeholder de åbenlyse ting, såsom løn, arbejdstimer og opsigelsesperiode.
Der er dog en række forskellige ting, som din arbejdskontrakt også bør indeholde – og det kan være svært at overskue, hvad der evt. mangler, hvis du ikke har læst flere kontrakter igennem før.
De 10 vigtigste ting en kontrakt bør indeholde:
- Lønmæssige rammer (løn og evt. bonus)
- Arbejdstimer
- Vilkår for evt. overarbejde
- Årlige feriedage
- Sygedage (antal om året og lønbetingelser)
- Opsigelsesperiode
- Startdato (og evt. slutdato, hvis kontrakten er tidsbestemt)
- Arbejdssted (på kontor, remote eller hybrid)
- Fortrolighed og konkurrenceklausuler (hvis relevant for branchen)
- Jobtitel og jobbets rammer (arbejdsopgaver/ansvarsområder)
Jeg har selv læst et utal af arbejdskontrakter igennem og vil sige, at det ikke er alle kontrakter som indeholder alle 10 punkter foroven. Men langt de fleste gør og det er en god ide, at få det hele på plads i kontrakten.
På den måde sikrer du, at aftalen er klar på forhånd og at begge parter er enige om ansættelsesforholdene.
Løn
Den sidste vigtige ting er naturligvis lønnen.
Selv hvis du ikke rejser til udlandet for at blive rig, er det en god ide at gøre dig klog på, hvad du kan forvente at tjene og hvad en almindelig løn i landet er.
Det kan nemlig hjælpe dig med at få en ide om, hvor mange penge du har, og hvad du kan bruge på sjov og hygge, mens du er afsted.
Lønnen afhænger meget fra land til land – det samme gør skat og leveomkostninger. Det er derfor meget landespecifikt, hvad du kan forvente at tjene.
I Grækenland kan du forvente omkring 10.000kr om måneden som startløn, mens du på Malta kan forvente omkring 15.000kr.
Som udgangspunkt tjener du som dansker en del mere end de lokale i samme slags stilling, fordi du kan dansk. Der er ikke mange i verden som kan snakke dansk, og derfor er sproget værdifuldt, når du vil arbejde i udlandet.
Vi har skrevet en guide til dig, hvor du kan læse om løn og skat i 5 af de mest populære lande.
Registrering af flytning på under seks måneder
Flytter du til udlandet, og har du planer om at være der i under 6 måneder?
Så kan du faktisk bede kommunen om at beholde din adresse i Danmark. Husk, at dette kun er muligt, hvis du har en bolig tilgængelig under hele din rejse – og derfor f.eks. ikke har fremlejet boligen eller lignende.
Har du ikke en adresse i Danmark, kan du tage kontakt til kommunen og bede dem vurdere, om du i folkeregisteret stadigvæk bør være registreret som boende i Danmark, mens du er på ophold i udlandet.
Det er værd at bemærke, at de arbejdspladser, som du vil komme i kontakt med gennem Dansk Udlandsrekruttering, leder efter ansøgere, som vil være afsted i mindst seks 6 måneder.
Du kan selvfølgelig altid ombestemme dig undervejs på din rejse, og derfor er det fint at være opmærksom på, hvordan det fungerer ved en kortere ansættelse.
Som udgangspunkt bør du dog stadigvæk registrere dine internationale flytninger til udlandet. Flytter du tilbage, kan du altid ændre din adresse til Danmark igen.
Flytning på over seks måneder - almindelig flytning
Ovenstående er dog undtagelsen, snarere end reglen.
Langt de fleste flytter for at bo i udlandet i længere end seks måneder.
Derfor anbefaler vi som udgangspunkt, at du flytter din adresse kort efter du er flyttet til udlandet. På den måde ved du, at der er styr på adressen i Folkeregistret.
Beskatning når du flytter til udlandet
Når du flytter til udlandet, vil du som udgangspunkt være fuldt skattepligtig i dit nye land.
Efter du har flyttet adresse til udlandet og startet på dit nye job, vil du betale skat af lønnen i landet, hvor du arbejder.
Derfor er det vigtigt, at du husker at flytte din adresse, så du er registreret korrekt og undgår dobbeltbeskatning.
Du kan med fordel læse vores indlæg om, hvordan du betaler skat, når du arbejder i udlandet.
Kan jeg risikere dobbeltbeskatning?
Dobbeltbeskatning betyder, at du både betaler skat af din løn i Danmark og i dit nye land. Altså vil du betale skat i to lande på samme tid.
Det er selvfølgelig frygteligt dyrt og unødvendigt.
Derfor er det vigtigt at flytte adresse og sørge for, at du er registreret i dit nye land, hvor du har fast bopæl – og ikke i Danmark.
En lang række lande har en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale for at undgå, at du bliver dobbeltbeskattet, når du som dansk statsborger flytter til udlandet.
Er der andet, som du skal være opmærksom på ift. dobbeltbeskatning? For de fleste er der ikke, men der er et par særlige forhold:
- Ejer du f.eks. en ejendom i Danmark, kan du være anset som boende i Danmark og derfor være skattepligtig herhjemme.
- Modtager du dagpenge eller andre sociale ydelser, vil du typisk være nødt til at afmelde det ved udrejse.
- Får du penge fra en a-kasse, kan det blive betragtet ses som en indkomst. Det er i alle tilfælde en god ide at få undersøgt inden afrejse.
Er du i tvivl om netop dine skatteforhold, anbefaler vi, at du ringer til Skat – eller tager fat på en revisor, som kan rådgive dig.
Lægebehandling i Danmark - hvordan er jeg dækket?
Et andet spørgsmål, som vi ofte hører er, om man kan få lægebehandling i Danmark som udlandsdansker.
Hvis du f.eks. er hjemme på ferie i Danmark, kan det være relevant og det er rart at vide på forhånd, om du har dansk sygesikring.
Der gælder nogle lidt særlige regler omkring lægebehandling i Danmark, mens du bor i udlandet.
Du kan nemlig godt modtage akutbehandling – så hvis du skulle blive syg eller kommer komme til skade, kan du sagtens komme på hospitalet i Danmark.
Til gengæld er planlagte lægebesøg ikke dækket. Som udlandsdansker kan du altså ikke booke en lægetid hos det danske sundhedsvæsen 2 uger i forvejen – det skal gøres i dit bopælsland.
Din ret til planlagte lægebesøg tilhører dit nye bopælsland, som du opholder dig i – og ikke din nationalitet.
Der findes dog en enkelt undtagelse. For nogle er det nemlig muligt at få et ”særligt sundhedskort”.
Det særlige sundhedskort kan fås, hvis du har adresse i udlandet, men kun er afsted i under et år. Derudover skal du møde et par andre kriterier.
Du kan f.eks. få et særligt sundhedskort som udrejst au pair eller i forbindelse med studieophold i udlandet. Læs mere om det via linket her.
Sådan er du dækket i det land, du flytter til
Som nævnt, er din ret til læge tilknyttet det land, som du bor i.
Din dækning og social sikring afhænger derfor af, hvilket land du flytter til. Der er meget forskellige dækninger fra land til land.
Eksempelvis er der på Malta gratis hospital, men det koster omkring 75-90 kr. i konsultationsgebyr at gå til lægen for et planlagt lægebesøg – ligesom du måske kender det fra Sverige.
De fleste firmaer, vi arbejder sammen med i Europa, tilbyder dog en sundhedsforsikring som en del af ansættelsen. Derfor vil du være dækket, hvis uheldet er ude. I øvrigt vil du som regel kunne vælge et privathospital gennem forsikringen, hvis du hellere vil det.
Min erfaring er, at det ofte giver bedst mening at vælge et privathospital, når det er muligt. Fordelen ved et privathospital i udlandet er, at der tit er kortere ventetid og ofte bedre behandling, fordi der er afsat mere tid til hver enkelt patient.
Hvad hvis jeg flytter hjem igen?
Langt de fleste flytter hjem igen på et tidspunkt. Om så det er efter 6 måneder, 1 år – eller 5 år, som skribenten selv.
Når du vil flytte hjem igen, er det heldigvis nemt at ændre din status fra udlandsdansker til boende i Danmark. Du skal bare møde op på Borgerservice og melde din indrejse.
Så vil du igen blive registreret som boende i Danmark og have præcis samme vilkår, som inden du flyttede til udlandet.
Du kan finde en guide til, hvordan du registrerer din hjemrejse og flytning til Danmark her.
