Teknisk Support Agent
Brænder du for at hjælpe og løse tekniske problemer for kunder? Vi leder lige nu efter en Teknisk Support Agent til en stilling hos vores partner i Letland, hos Nets.
Du kender måske Nets fra Nem-ID og MitID, som de fleste danskere bruger i hverdagen. Din rolle vil være at yde support til forskellige kunder fra Danmark via e-mail og telefon, mens du sidder i et dansk team i Letlands hovedstad, Riga.
Det kræves, at du taler flydende dansk og har et vist niveau af engelsk. Det er et stort plus, hvis du har en gymnasial uddannelse eller højere med i tasken, samt har erfaring med at bruge det nye MitID.
Der er naturligvis betalt oplæring, og du vil først snakke med kunder, når du har lært det nødvendige for at yde teknisk hjælp – det er dog ikke mere kompliceret end det lyder og alle som vil, kan lære det!
Du vil få en stabil arbejdsplads med en god lokal løn og mulighed for ekstra månedlig bonus. Det vil naturligvis også give dig et stort plus på dit CV og en oplevelse for livet i en anden kultur.
Riga er et spændende sted at leve med masser af kultur og alt det, som en storby har brug for. Det er en anderledes destination end mange af de sydeuropæiske lande, vi normalt samarbejder med – på den gode måde.
Firmaet betaler fly + hotel de første 30 dage. Du vil i øvrigt blive hentet i lufthavnen ved ankomst og få en velkomstpakke med et lokalt telefonnummer og 10 busbilletter, så du trygt kan komme rundt fra dag 1.
Vi leder efter en person, som elsker at hjælpe kunder og løse tekniske problemer. Og selvfølgelig at komme ud i verden og opleve noget helt nyt, mens mens du arbejder i et dansk team og snakker med danske kunder!
Lyder det som noget for dig så upload dit CV direkte herunder!