Casino Live Dealer
Vi leder lige nu efter en eller flere rejselystne jobsøgende, der kunne se sig selv bo og arbejde på middelhavsøen Malta, med 300 solskinsdage om året. Er det dig?
Du vil bo på skønne Malta og blive en del af et dansk team og opleve et sjovt og anderledes arbejde, mens du udbygger dit CV og bor i et engelsktalende land. Dit daglige job vil bestå i at styre casinospil som Roulette, mens du holder stemningen ved bordet høj og snakker med de danske kunder, der skriver i chatten.
Vi er på jagt efter dig, som kan arbejde i skiftende vagter, som besidder en positiv attitude, har kommunikationsevnerne i orden og kan holde samtalen i gang.
Alle kan lære reglerne og hvordan man spiller de forskellige spil, hvor man også bliver hjulpet af computeren imens man spiller. Der er 14 dages betalt oplæring inkluderet og har man brug for mere, bliver dette også tilbudt inden man skal spille med kunder.
Firmaet er et af de større på Malta og der er derfor også mulighed for intern vækst i firmaet. Desuden mulighed for at optjene en god månedlig bonus. Jobbet kommer med en gratis flytningspakke, som inkluderer fly + bolig i de første 20 dage.
Der er ingen specifikke erfaringskrav og fuld oplæring følger med, dog er det et krav at man tidligere har været i arbejde – og et plus hvis man har erfaring med kundekontakt!
Kunne det være noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os, eller sende dit CV direkte på siden forneden!