Dansk kundesupporter for Netflix

Job | Netflix job i Grækenland
Ingen erfaring påkrævet

Drømmer du om at kombinere erhvervserfaring med et uforglemmeligt ophold i udlandet? Elsker du film og TV-serier? Så er jobbet som kundesupporter for Netflix muligvis den helt rigtige jobmulighed for dig!

Lige nu søger vi en filmelsker og seriefan til Netflixs danske kundeserviceafdeling beliggende i Grækenland! Hvis du gerne vil opleve, hvordan det er at arbejde i udlandet, er det her helt klart en enestående mulighed for at prøve netop dét! 

Forestil dig, du tager på rundtur i Athen, nyder græske delikatesser og går tur på stranden efter arbejde. Du får mulighed for at nyde den græske sol og skabe minder for livet, samtidig med at du repræsenterer et af verdens førende streamingtjenester.

Det får du:

  • ✈ Alle rejseudgifter til Grækenland er dækket
  • ⛪ Gratis hotelophold i de første uger
  • 🏠 Hjælp til at finde bolig
  • 💲 Konkurrencedygtig løn + 2 bonusser pr. år.
  • ⛱️ Fantastisk arbejdsmiljø med afslappende pauseområder
  • Gratis sprogkursus online 
  • 🏥 Privat sundhedsforsikring
  • 📈 Fuld oplæring af erfarne medarbejdere

Du bliver en del af et kæmpe, internationalt miljø, hvor du vil møde folk fra mange forskellige lande! Derudover åbner dette job i Grækenland en masse spændende karrieremuligheder, fordi du kan skrive et af verdens største streamingbrands på CV’et.

Sådan vil dine arbejdsopgaver se ud:

  • Kundeservice overfor dansktalende Netflix-abonnenter
  • Kommunikation med abonnenter via chat og telefon
  • Besvarelse af henvendelser vedrørende betaling (fx, hvordan betaling forløber, ændring af betalingsoplysninger etc.)
  • Fejlsøgninger ft. indhold- og streamingproblemer
  • Hjælpe abonnenter med at navigere Netflix og besvare generelle spørgsmål

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du møder på kontoret i Athen. Du kommer til at indgå i et team, hvor I arbejder på skift mandag-søndag. Dine vagter vil være 8 timer ad gangen og ligger mellem kl. 09:00-00:00, så der er god mulighed for at få indflydelse på, hvornår du gerne vil arbejde. 

Vi leder efter dig, som:

  • Taler og skriver flydende dansk
  • Har gode engelskkundskaber
  • 🔞 Er fyldt 18 år
  • 🌍 Trives i et internationalt miljø
  • 💬 Er god til at kommunikere og løse problemer
  • 🌞 Har en positiv og venlig tilgang til andre mennesker
  • 🧑‍🤝‍🧑 Kan lide at arbejde i teams
  • 🖥️ Er ferm med tech og IT-systemer

Du behøver ikke at være en garvet Netflix-(mis)bruger, men det er helt klart et plus, hvis du selv elsker film og TV-serier. Og har du i forvejen erfaring med at browse gennem en streamingplatform, er det bestemt også en bonus!

Ansøg her, og glæd dig til dit livs rejse

Kan du mærke, at ilden er tændt i dig? Og kilder det helt i maven efter at springe på det næste fly mod varmere himmelstrøg? Så smid dit CV nedenfor, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Land: Grækenland

Jobstart: 14/06/2024

Publiceringsdato: januar 8, 2024

Job type

Fast ansættelse

Kategori

Kundeservice Agent

Indkvartering

Jobs med flyttepakke

Team

Dansk

Forsikring inkl.

Sundhedsforsikring

Om Dansk Udlandsrekruttering

Når du søger job gennem os, får du altid hjælp fra jobeksperter, som selv har boet i udlandet. Vi har hjulpet hundredevis af jobsøgere ligesom dig med at finde job i udlandet. Du kan derfor være helt tryg ved at ansøge gennem os.

Simon Schmedes der er stifter af Dansk Udlandsrekruttering

Simon Schmedes

Dansk Udlandsrekruttering

- Jeg er din danske jobkonsulent for dette job i udlandet!

Interesseret i jobbet "Dansk kundesupporter for Netflix"?

Ansøg job her!

Du kan ansøge jobbet på knappen herunder. Det er første skridt på din rejse og tager 1 minut. Husk at have dit CV klar!

Ansøg nu!

Vi lever af tilfredse rejsende