At flytte til et nyt land for at arbejde i dit sabbatår er en spændende oplevelse fyldt med nye eventyr, men det kan også føre til hjemve. Det er helt normalt at savne venner, familie og de velkendte omgivelser. Men bare rolig! Denne guide giver dig en række tips til, hvordan du kan overvinde hjemve og føle dig mere hjemme i din nye tilværelse.
Tip 1: Udforsk dine nye omgivelser
Jo mere du lærer dit nye sted at kende, desto hurtigere vil du føle dig tryg. Brug tid på at gå rundt i byen, finde hyggelige cafeer, parker og lokale butikker. Ved at gøre din nye destination til „dit sted‟ vil du hurtigt føle dig mere hjemme.
Tip 2: Mød nye mennesker
At have et netværk af nye venner kan gøre en stor forskel, når du oplever hjemve. Jo flere sociale relationer du opbygger, desto mindre alene vil du føle dig. Overvej at deltage i sociale arrangementer på din arbejdsplads eller søg fællesskaber gennem sociale medier og lokale grupper.
Læs mere i vores guide til at møde nye mennesker i udlandet!
Tip 3: Ring hjem
Det kan være en stor trøst at tale med dine venner, kæreste og familie. Ring, send beskeder eller planlæg videokald, når du har brug for at høre en velkendt stemme. Husk dog at finde en balance, så du ikke bruger al din tid på at tænke på, hvad du går glip af derhjemme.
Du kan med fordel læse vores råd til hvordan du får et langdistancesforhold til at fungere.
Tip 4: Find “dit” sted
At have et fast sted, hvor du kan slappe af, kan gøre en stor forskel. Det kan være en hyggelig cafe, en parkbænk eller en rute, du elsker at gå. Et sted, hvor du kan koble af og reflektere over dine oplevelser, vil give dig en følelse af stabilitet i de nye omgivelser.
Tip 5: Vær aktiv
Deltag i aktiviteter og hobbyer, der interesserer dig! Sport, dans, madlavningskurser eller sprogundervisning kan hjælpe dig med at holde tankerne beskæftiget og samtidig give dig mulighed for at møde nye mennesker. Jo mere du engagerer dig i dit nye liv, desto hurtigere vil du tilpasse dig.
Tip 6: Vær tilstede
Sociale medier kan gøre hjemveen værre, særligt hvis du konstant ser opslag fra venner derhjemme. Overvej at tage en pause fra sociale medier i starten, så du kan fokusere på at skabe nye oplevelser og relationer i stedet for at sammenligne din oplevelse med andres liv derhjemme.
Tip 7: Få besøg af venner og familie
En god måde at få noget af hjemmet med dig er ved at invitere venner eller familie på besøg. At kunne vise dem din nye hverdag kan få dig til at føle dig mere hjemme og give dig noget at se frem til.
Tip 8: Vær tålmodig med dig selv
Hjemve er helt normalt, og det tager tid at tilpasse sig en ny hverdag. Giv dig selv plads til at føle savn, men husk også at fokusere på alt det nye og spændende, du oplever. Hjemve kommer ofte i bølger, men det bliver lettere med tiden.
At tage et sabbatår i udlandet er en stor oplevelse, og hjemve er blot en del af processen. Ved at tage disse skridt kan du hurtigere føle dig hjemme og nyde eventyret fuldt ud!