Hvad kan jeg lave i min fritid i udlandet?
Mange vælger et arbejde i udlandet for både at tjene penge og få nogle fede oplevelser, mens de er afsted. Men hvad kan du lave, når du har fri?
Der er et væld af muligheder og det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser. Mange lande og byer har hver deres unikke oplevelser og fede steder at se og opleve.
Vi anbefaler, at du kombinerer inspiration herfra, med din egen research. På den måde går du ikke glip af de særlige seværdigheder, som findes netop hvor du bor.
De fleste vi snakker med, har nogenlunde samme ide om, hvad der er spændende at se mens de er afsted. Det skal være sjovt, anderledes og man skal kunne tage nogle gode billeder.
Du kan i denne guide se nogle af de ting, som vores rejsende typisk er vilde med at opleve – eller gerne vil se, efter at være rejst.
15 fede oplevelser til din rejse:
Vi har lavet en guide til dig, som leder efter inspiration og ideer til oplevelser i udlandet. Du kan enten bruge guiden til at planlægge din rejse, lave din “bucket list” eller få inspiration efter du er rejst:
1. Tag på stranden
Bor du i et varmt land ud til havet, er det helt oplagt at nyde noget tid på stranden. Det er en god måde at lære dine nye venner bedre at kende, møde nye mennesker og slappe af.
Der findes mange gode strande rundt omkring og efter du har boet i landet i lidt tid, vil du sikkert kende til både de typiske turiststrande og de mere “hemmelige” strande, som de lokale tager til. Begge dele kan noget, og skal opleves.
Uanset om du er vild med at bade, eller bare gerne vil slikke sol, er det en varm anbefaling at tage afsted på forskellige strande i området hvor du bor. Hvem kan sige nej til en kold drink i solen?
Du kan tage en lille højtaler, køletaske og solbriller med hjemmefra. En god og billig måde at få glæde af, at du bor i udlandet – men husk solcreme!
2. Dykning
Mange steder i Sydeuropa, tilbyder forskellige muligheder for at dykke. Der er mange gode steder og f.eks. er Malta blandt de bedste steder af dykke du kan finde. Dykkerentusiaster nævner landet som top 3 bedste steder at dykke. Altså, i hele verden.
Afhængig af lokationen, kan du opleve koralræv, skibsvrag og se en masse farverige fisk i Middelhavet. Det er meget forskelligt hvad du kan se, og vi anbefaler at du finder en dykkerklub med en dykkerinstruktør, som tager med dig.
På den måde kan du være tryg ved at have en professionel med dig under vandet, samt være sikker på at du får set alle de bedste steder.
Har du endnu ikke prøvet at dykke, anbefaler vi kraftigt at undersøge muligheden i dit land. Der er masser af muligheder og det kan anbefales at prøve et par forskellige lokationer.
Det er i øvrigt ofte meget billigere at tage et dykkercertifikat i Sydeuropa, end det er i Danmark. Har du ikke taget certifikatet endnu, anbefaler vi derfor at du venter til efter du er rejst.
3. Sightseeing
Du tager garanteret afsted for at se en masse forskelligt og vi anbefaler, at du kommer ud og få set nogle steder, mens du rejser. Det gode ved sightseeing er, at du helt selv kan vælge og vrage efter, hvad der er spændende for dig.
Om du vil se hovedstaden i landet, er mere interesseret i turistattraktioner, eller bare vil gå en lang tur i et område du synes er spændende, er der uden tvivl en masse at se.
Der er garanti for gode billeder til dine sociale medier eller din blog. Og tro os, familie og venner derhjemme synes helt sikkert det er spændende, at kunne følge med på din rejse.
Du når ikke det hele på en dag, så vælg et område du vil tage til og brug dagen der. I næste weekend kan du hoppe videre til næste lokation, og på den måde få set en helt masse ting – som du med garanti vil huske tilbage på, når du vender hjem igen.
4. Kultur og smuk arkitektur
Hvert område har forskellige ting at byde på.
Om du er til smuk arkitektur fra middelalderen, storslåede kirker, akvarier eller spændende museer, kan du få stillet din sult og lære en masse nyt under din rejse.
Mange seværdigheder er gratis at opleve, og du kan nyde en dag udenfor, mens du oplever nye ting.
Steder som akvarier og museer koster som regel lidt i entre, men her kan du til gengæld købe en entrebillet og bruge al den tid du vil.
Det er meget forskelligt hvad du kan se og hvad der er mest spændende, afhænger af hvad der interesserer dig. Nogle seværdigheder kan du på forhånd tjekke på Google, men andre opdager du først efter du er rejst.
Får du dine forældre på besøg under din rejse, er de garanteret også interesseret i at opleve noget kultur, mens de er der. Det er en oplagt mulighed for en aktivitet i kan lave sammen, og en anderledes oplevelse helt unikt for netop det sted du bor.
5. Smag på udlandet
Hvem kan ikke lide lækker mad? Vi har ikke mødt nogen endnu, som ikke synes det er værd at opleve. Og der er noget for enhver smag.
Hvert land har hver sine nationalretter og vi anbefaler, at du får smagt på forskellig, lækker mad mens du er afsted.
Der er tilmed nogle byer og områder, som har deres egen specialitet, der netop bliver lavet hvor du er. Du får prøvet noget anderledes mad, og får udvidet palletten på dine smagsløg.
Dette tip kan i øvrigt fint kombineres med mange af de andre i guiden, så du ikke behøver at bære rundt på en madpakke.
Er du ikke lige midt i hovedstaden på den mest velbesøgte restaurant, kan du regne med at maden og især drikkevarerne er noget billigere, end du er vant til i Danmark.
Du kan tjekke madanmeldelser på forhånd hos f.eks. Tripadvisor og her se, hvilke restauranter der er bedst samt hvad du bør prøve på menukortet.
Pro tip: Til det obligatoriske Instagram-foto, kan du også på forhånd se på billeder af andre kunders retter, samt se hvordan maden er præsenteret og anrettet. Garanti for et Kodak-moment på dit feed.
6. Brug tid med kollegaer
Det kan virke oplagt, men helt sikkert noget du bør prioritere.
Du møder en masse nye kollegaer i dit nye job og vi anbefaler, at du lærer dem at kende udenfor jobbet og deler nogle oplevelser sammen.
Den bedste måde at lære dine kollegaer bedre at kende, er ved at lave noget sjovt sammen udenfor jobbet.
I vil finde ud af, at i sikkert har mange af de samme interesser og måske kan i vise hinanden nye ting. De er sikkert også klar på at opleve en masse.
Har de allerede været i landet i lidt tid, kender de formentlig en masse af de fede lokationer. Måske kan i krydse noget af på jeres bucket list sammen?
7. Mød de lokale (hvor de er)
Modsat en typisk badeferie, har du ved et længere ophold i udlandet mulighed for at lære nogle af de lokale i landet at kende.
Det gør du bedst ved at holde til på de steder, hvor de lokale kan lide at være. Det er typisk udenfor turistområderne og på den måde får du oplevet noget sjovt og anderledes – de kan sikkert vise dig en masse, du ikke kendte til.
Mange lokale synes også det er spændende at lære dig som udenlandsk “turist” at kende, og snakke med nogle andre mennesker end de er vant til.
Du vil opleve, at de ikke er meget anderledes end dig selv og komme helt ind under huden på deres kultur og levemåde. Og de kan hurtigt introducere dig til en helt ny vennekreds, som du ellers ikke havde mødt.
8. Udforsk naturen
Mens du er afsted, anbefaler vi helt sikkert at du får set noget af naturen omkring dig. Naturen er en af de ting, som ofte er meget anderledes end det, du er vant til i Danmark.
Palmer, klipper og smukke områder er nogle af de ting, som du kan få at opleve selv. Du kan enten udforske det selv ved at tage på “hiking”, eller tage med en gruppe sammen til et spændende sted med masser af natur.
De fleste steder er stolte af deres flotte natur og det er ikke svært at finde. Husk at sætte noget tid af til at se den naturlige del af landet og området, som du tager til. Der er også en masse guld til dit fotoalbum.
Nogle lokationer har også en guidet tur, hvor du kan komme med en lokal guide til de smukkeste områder. Det kan være en anbefaling værd at booke sådan en tur, hvis du sætter pris på at se en anden side af landet.
9. Hop on hop off bus
Et måske lidt alternativt råd, men ikke desto mindre er hop-on busserne en glimrende måde at se en masse forskelligt på.
Du kender dem måske fra mange turistlokationer. Busserne kører rundt på de mest populære lokationer og har forskellige stoppesteder, lige ved indgangen til stederne.
Det gode ved denne slags sightseeing er, at du bliver kørt rundt til alle stederne – og du kan stå af og på som du vil.
I de fleste busser kan du enten sidde indenfor og se ud af vinduerne, eller vælge sæderne på toppen af busserne (uden tag, så du mærker solen mens i kører).
Busserne kommer til hvert enkelt stop cirka hver time, og nogle steder hver halve time. Så du har tid til at se det du gerne vil, inden du hopper videre. Har du brug for længere tid, tager du bare den næste bus.
Det fungerer typisk sådan, at køber en dagsbillet og så kan du opleve ting hele dagen.
I mange busser får du udleveret et headset, som du kan koble til sædet i bussen. Så kan du høre en stemme, der fortæller de vigtigste og mest spændende ting om hver lokation, mens du kører der.
Det er en super effektiv måde at få set en masse forskelligt, og ikke alt for dyrt. Du har friheden til at gøre det præcis som du vil og stå af når du kommer til et sted, som du synes er spændende.
10. Byture
Lad os snakke om elefanten i rummet. Vi kommer ikke udenom, at de fleste gerne vil opleve nattelivet i byen og se, hvad klubberne og barerne i udlandet har at byde på.
Søde fyre eller flotte damer? Uanset hvad du er til, er der en masse andre unge at møde og feste med.
I mange lande møder du både andre der også arbejder i udlandet, turister, elever fra sprogskoler – og selvfølgelig altid en masse unge fra landet, du bor i.
Det er en god måde at komme ud med dine nye kollegaer og venner. Du får også mødt en masse nye mennesker og får prøvet en bytur i et andet land, end du er vant til.
Du lærer hurtigt, hvilke klubber der er gode og mindre gode. Og finder dit eget favoritsted at feste.
Det er typisk meget billigere at gå i byen i udlandet, end det er i Danmark. Har du før været på ferie i Sydeuropa, har du sikkert oplevet hvor meget længere du kommer for pengene.
Nogle steder tager entre, men de fleste gør ikke og giver måske endda gratis drinkbilletter ved indgangen. De fleste lande vi tilbyder jobs i, er så varme at du ikke behøver en jakke – og dermed ingen garderobe-billet at betale.
Beach clubs:
Noget lidt anderledes vi vil anbefale, er også at tage på beach club. Kender du ikke til det, er det typisk et lækkert sted ud til vandet, eller en stor tagterrasse med egne pools.
Det er noget mere afslappet og lounge-agtigt. Her er det er mere lagt op til hygge og snak, end dans på bordene. Du betaler entre for at komme ind og der er mindre tætpakket end natklubberne.
Det er en fed oplevelse og især om eftermiddag er det lækkert at sidde i solen, mens du er på strandklub og drikker en iskold drink.
De har ikke åbent om natten, så det er noget, du kan gøre om dagen på dine fridage. Har du en beach club tæt på dig, så oplev det mindst 1 gang under din rejse.
11. Jetski
Er du til sus i maven og fart over feltet? Så skal du helt sikkert prøve at leje en jetski (også kaldet en vandscooter).
Det er en af de ting, du ikke kan gøre mange steder i Danmark og det er noget sjovere, mens solen skinner.
Du kan enten leje en for dig selv, eller i kan være 2 der deler den samme vandscooter. Det er både en fed oplevelse, men også en anderledes måde at se kysten på fra havet.
Vær opmærksom på, at de typisk er hurtigere end dem i Danmark, så kør med omhu. Det er virkelig sjovt.
12. Lej en scooter/quadbike
En fed måde at se landet på, er ved at cruise på en scooter eller en quadbike.
En scooter kender du helt sikkert, hvor en quadbike lidt forsimplet er en motorcykel med 4 hjul.
Du kan se en helt masse ved at leje et køretøj i en hel eller halv dag. Det er en anderledes måde at se områderne på, fordi du kan mærke vinden i håret og solen på din hud, mens du kører.
Du behøver ikke nødvendigvis have en plan – du kan bare køre rundt og se hvor vejene tager dig hen. Du kan selvfølgelig også finde en destination du gerne vil se på forhånd, og være din egen chauffør.
Husk at tjekke de lokale love, ofte er der krav om kørekort for at kunne leje. Og husk at køre forsigtigt på vejene.
13. Lej en hytte med venner
Vil du på hyggetur med vennerne, eller have et hus for jer selv til at feste?
Så kan vi anbefale, at i lejer en hytte og sammen tager til et lækkert sted. Der findes masser af muligheder og du kan f.eks. kigge efter hytte/hus på AirBnB.
Skribenten har bedst erfaringer med, at leje hytten lidt afsides. Både fordi det er billigere, men også fordi du ikke forstyrrer naboer og ikke har samme regler for hvornår hvornår musikken skal slukkes.
Det kan være en genial weekendtur og er i f.eks. 5-10 venner der går sammen om at leje, er det ikke specielt dyrt.
En hyttetur er godt i starten, hvor du skal lære kollegaerne at kende – lidt som en ryste-sammen tur i gymnasiet. Men kan også især være en fed tur, når du har fået nogle gode venner, som du kender godt.
14. Nyd solen
Det giver måske sig selv, men det fortjener et punkt for sig.
Vejret er en af de skønneste ting ved at bo i udlandet og det er med at nyde det! Solen giver dig fornyet energi, en flot kulør og så føles det samtidig godt.
Det er helt gratis at være udenfor i solen. Du kan gå en tur, læse en god bog på en bænk eller vælge at sidde udenfor på café.
Sørg for at bruge noget tid udenfor og sug D-vitamin til dig, mens du laver noget hyggeligt.
Og husk nu solcreme! Solen kan være ret stærk, især i middagstimerne. Din hud vil takke dig.
15. Hold øje med lokale events/koncerter
En mindre omtalt ting, som du ikke skal snyde dig selv for, er at tage til nogle af de lokale events.
Du får nogle anderledes oplevelser og det er noget af det, som du vil se tilbage på! Nogle events er helt særlige for området og en del af den kultur, som du kun kan opleve ved at prøve det.
Der er både koncerter, festivaler, sportsevents og lokale markeder, som kan være sjove at opleve.
Især i sommerperioden er der mange ting at tage til, men der sker noget hele året. Vi anbefaler, at du holder øje med hvad der sker omkring dig og tager derhen med nogle venner.
Uanset hvad du er til, er der noget for enhver smag.
Lav din egen bucket list
Vi håber, at du er blevet klogere på, hvad du kan lave i fritiden mens du bor i udlandet. Om ikke andet, fået noget inspiration til hvilke muligheder der findes.
Vores tips i guiden, er kun et lille udpluk af, hvad du kan lave mens du bor i udlandet.
Måske vil du prøve det hele? Eller også kan du lægge det mest spændende på din egen bucket list.
Holder du sabbatår i udlandet, så husk at året er omme før du aner det. Du har muligheden for at lave præcis det, du gerne vil, mens du er afsted.
En stor del af fornøjelsen ved at arbejde i udlandet, er de oplevelser du får med dig. Så sørg for at skabe nogle mindeværdige oplevelser – du vil ikke fortryde det.