Udlånsspecialist
Har du interesse i bankverdenen, elsker at hjælpe kunder og ønsker du at få noget værdifuld erfaring hos en international bank?
Så kan det være dig vi leder efter, til et spændende og udviklende job hos en bank på skønne Malta.
Du vil blive en del af et dansk team og dit primære ansvarsområde vil være at snakke med kunder, vejlede om alle spørgsmål vedrørende lån og kontakte kunder med forfaldne lån, med henblik på at lægge en plan for tilbagebetaling. Du vil være go-to eksperten i det danske team, når det kommer til udlån.
Jobbet vil bestå af kundeservice og indgående kontakter og udgående , f.eks. i form af vejledning af nye kunder og eksisterende kunder. Men også mulighed for at kontakte eksisterende kunder og vejlede samt informere omkring nye lånemuligheder for dem, eller potentielle samlelån der kan tilbydes.
Du får med dette job erfaring med både kundeservice, finansbranchen, salgsteknikker samt livet på den engelsktalende solskinsø, Malta.
Der vil være gode firmafordele, såsom gratis forfriskninger på jobbet, socialt arrangement med gratis øl på kontoret efter job hver fredag og fokus på hver enkelte ansattes udvikling.
Lønnen er til forhandling og afhænger af erfaring. Der vil være mulighed for optjening af månedlig bonus. For den rette kandidat, kan virksomheden tilbyde gratis fly og bolig i den første uge – du får selvfølgelig hjælp til at finde en fast bolig uanset hvad.
Der er ikke et direkte krav om erfaring for dette job, dog skal man have gennemført gymnasiet og have arbejdet med kundeservice før.
Lyder det som noget for dig, så ansøg direkte på knappen herunder!